Ordensregler for ophold i klubben
 
  

ORDENSREGLER

 

 

GENERELT:

Alle medlemmer og øvrige brugere har pligt til at være med til at holde klubbens lokaler pæne og rene. Ethvert medlem og øvrige brugere har pligt til at rydde op efter sig selv efter endt brug af klubbens lokaler. Der må ikke efterlades nogen form for udstyr/affald. Affald skal sorteres i de respektive affaldskurve som er opstillet i klubbens lokaler.

Alle medlemmer og brugere har pligt til, at sørge for at lokalerne er i orden vedr. skader. Opdager du eller laver du en skade på klubbens lokaler, så meddel det til formanden på tlf.:  59185578/72366120.

Der henstilles til forældre, om ikke at efterlade deres børn i klubben, da øvrige medlemmer/brugere ikke kan drages til ansvar for evt. uheld eller pludselig opstået sygdom hos børnene. Skal barnet efterlades, skal der være en klar aftale med en ansvarlig voksen ang. barnets ophold.

UDSTYR:

Der må kun køres med eldrevet biler.

Der må kun benyttes lugtfri dækmidler. Dækmiddel SKAL aftørres inden bilen påsættes banerne.

Alle medlemmer og brugere har pligt til at benytte de fremsatte frekvensbrikker. Det er ikke tilladt at tænde sin sender uden, 2,4 gHz undtaget.

 

STAMBORD/STOLE:

Ethvert medlem har mulighed for, at købe en fast plads i pitten. Disse er mærket med navn. Er medlemmet ikke til stede, er du velkommen til, at sætte dig på pladsen, men du kan dog risikere, at blive bedt om at flytte dig hvis medlemmet ankommer senere. Dette skal respekteres. Låner du en stol med navn på, skal denne sættes på plads efter brug.

I forbindelse med løbsdage/stævner skal man reservere sin egen plads, selvom man har fast plads. Dette gøres ved at sætte et mærke på bordet med navn og dato.

 

MAD OG DRIKKEVARER:

Klubben har egen Café med let mad og drikkevarer. Caféens åbningstider kan du se ved caféen. Caféen er altid åben på løbsdage og ved specielle arrangementer. Da caféen er en del af klubbens indtægtsgrundlag, henstiller bestyrelsen til, at man i Caféens åbningstid støtter op om Caféen og ikke nyder egen medbragte mad og drikkevarer.

 

SPONSORPLEJE:

Klubbens indtægter kommer delvis fra en masse sponsorer som støtter klubben økonomisk. Derfor henstiller bestyrelsen til, at man støtter op om disse. Se listen af sponsorer på www.mmrc.dk

Handel med hobbyartikler er ikke tilladt i klubben.

Bestyrelsen kan dog træffe individuel aftale med sponsorer om salg af reservedele og hobbyartikler i klubben.

Aftale om handel forudsætter at der indgives ansøgning til bestyrelsen, som kan fastsætte et gebyr som vilkår for tilladelse.

 Ansøgning skal sendes til bestyrelsen senest 8 dage før løbsdagen.

Det er tilladt for medlemmer at sælge deres eget brugte r/c grej  i klubbens lokaler. 

 

OVERTRÆDELSE AF ORDENSREGLER:

Ovennævnte ordensregler er vedtaget af bestyrelsen. Bestyrelsen kan, ved simpelt flertal, træffe afgørelse om bortvisning hvis ovennævnte ordensregler overtrædes.