Om MMRC

MMRC - Midtsjællands Mini Racing Club er en RC-klub (for fjernstyrede biler). Vi hører hjemme i Tølløse, hvor vi har nogle rigtig gode faciliteter både indendørs og udendørs. 

Det primære fokus hos os er hyggen og fællesskabet. RC-sporten er for alle uanset alder, og mange af vores medlemmer er familier der hygger sig sammen. Så hvis du eller dine børn har en interesse for fjernstyrede biler fra Youtube eller hjemme fra villavejen, er vi helt sikkert noget for dig.

Vil du køre racerløb mod andre ligesindede er det bestemt også en mulighed. Flere gange om året kører vi klubløb med hyggen i højsædet, og vi har også kørere som tager den til næste skridt og kører både nationale og internationale løb.

Tag et kig forbi MMRC på én af vores klubdage, onsdag og lørdag. Medbring evt. din egen bil. Du har også mulighed for at låne eller leje én af vores klubbiler, inden du beslutter dig for evt. at købe dit eget udstyr.